jobsamler.dk
← Alle job

Botilbuddet Hjaltesvej

SSA, Pædagog, Pædagogisk assistent eller lignende til Hjaltesvej

Skive Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 15. okt. 2026
Ansøg hos Botilbuddet Hjaltesvej →
CBA Skive afd. Hjaltesvej søger faglig stærk medarbejder.
Er du uddannet, SSA, Pædagog, Pædagogisk assistent, Psykomotorisk terapeut eller lignende? Så er det måske lige dig vi søger.

I CBA-Skive er fællesskab og samarbejde en grundsten, og derfor ansætter vi i kombinationsstillinger, og du vil på sigt kunne opleve at blive tilknyttet andre steder i organisationen. Du vil primært blive tilknyttet Botilbuddet Hjaltesvej.

Får du energi af at gøre en forskel for borgere med handicap og særlige behov? Ser du det enkelte menneske ,og dets ressourcer og muligheder? Og kan du skabe relationer der giver tryghed og livsglæde? Så er du en af dem vi søger.

Hvem er vi?
CBA-Skive består af aktivitets- og samværstilbud, bofællesskaber, aflastning og døgntilbud til borgere med udviklingshandicap. I CBA er vores styrende værdier selvbestemmelse, livskvalitet og fællesskab for borgeren. Vi arbejder med udviklende mål for den enkelte borger, og fokus på, via trivsel at forebygge situationer med udadreagerende adfærd.

Hos os har vi konstant fokus på faglig udvikling, både af den enkelte, og af teamet som samlet enhed. Vi brænder for at arbejde med mennesker, sparre med hinanden om metodiske tilgange, og være nysgerrig på nye muligheder, og perspektiver. Derfor er vi også overbevist om at forskellige fagligheder kan spille hinanden gode.

Stillingen er i afd. 3B. For os er fællesskab, samarbejde og faglig udvikling en grundsten for at vi kan give borgerne den bedste støtte. Du får primær tilknytning i 3B, og på sigt vil du komme til at indgå i kombinationsstillinger, med andre tilbud i CBA.

Botilbuddet Hjaltesvej 3B
I afd. 3B bor der 6 fantastiske borgere mellem 21 og 68 år. Borgerne i 3B har behov for både pædagogisk, praktisk og personlig støtte i hverdagen. Der bor en del unge i afdelingen, og der er bl.a. et behov for fokus på sociale relationer og venskaber.

På Hjaltesvej brænder vi for at give den enkelte borger en god, og indholdsrig hverdag. Hos os er et godt kollegafælleskab noget som vægtes meget højt, og nysgerrighed og sparring om metodiske tilgange, er en naturlig del af vores hverdag.

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med
  • tværfaglige teams – sammen spiller vi hinanden gode.
  • fokus på implementering af LA2U i alle vores afdelinger. Mulighed for uddannelse.
  • trygge kollegafællesskaber med hjertevarme og hjælpsomme kolleger.
  • stort fokus på faglighed og borgerens behov.
  • et tæt samarbejde med aktive pårørende, som er involveret i borgerens hverdag.
  • løbende supervision i teamet og struktureret kompetenceudvikling. Hele vores organisation er funderet på KRAP og aktuelt er vi ved at implementere LA2U.
  • ansvar, indflydelse og samarbejde på tværs af afdelinger, da vi er en stor organisation.
  • skiftende arbejdstider på tværs af dag og aften, hverdage, helligdage samt hver 2. weekend. Der vil være mulighed for at tilgå lokalaftale og derved arbejde hver 4. weekend. Det giver fleksibilitet, hverdagsfri og stort kendskab til borgeren.
  • aktiviteter både indenfor og uden for huset sammen med borgerne.

Er det dig vi søger?
I begge stillinger søger vi uddannede medarbejdere, der brænder for stjernestunder med borgerne, faglighed og dokumentation. Du brænder for det pædagogiske felt, og at samarbejde og reflektere med kollegaerne om, den bedste tilgang omkring borgeren. Du har en stor forståelse for, at borgerne er voksne mennesker med en stærk selvbestemmelsesret, og du ser veje i hvordan borgerne kan støttes i deres liv, og deres beslutninger.

Vi drømmer om en kollega
  • med et imødekommende sind og et godt humør, som kan tænke ud af boksen, og som tilgår både borgere og kolleger med faglighed og empati.
  • der ser værdien af dokumentation og høj faglighed.
  • der respekterer, at borgeren har sin selvbestemmelse og selvstændighed hele livet, og får energi af at arbejde tæt sammen med borgeren, om deres ønsker og drømme om et godt liv.
  • der er uddannet inden for KRAP, og gerne LA2U, og som kan få faglige tilgange, og redskaber til at leve i hverdagens praksis. Det er ikke et krav, men hvis du ikke endnu kender til KRAP, og LA2U, skal du være indstillet på videreuddannelse.
  • der synes, at kompleksiteten omkring borgeren er et ekstra plus, der kan udvikle, og udfordre din faglighed på den gode måde.
  • der ser det naturlige i at veksle mellem praktiske, sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver.
  • har kørekort B, da kørsel af handicapbus er en del af i de daglige arbejdsopgaver.

Send os dit CV og ansøgning, og fortæl hvad der motiverer dig, i arbejdet med borgere med udviklingshandicap, og hvor du ser dine faglige kompetencer, kommer godt i spil.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår
Der er ansættelse snarest muligt eller senest den 1. december 2026.

Der er mulighed for 37 timer efter gældende overenskomst med løn efter kvalifikationer.
Inden ansættelse indhenter vi straffeattest.

Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Ramsdahl Vestergaard på telefon 20 86 55 55 for at høre mere om stillingerne. Ann er klar til at tage en snak og svare på dine spørgsmål.

Ansøgningsfrist
15. oktober kl. 12.00 og vi forventer at holde samtaler den 22. oktober.

Center for Bo- og Aktivitetstilbud har en samlet personalegruppe på ca. 270 medarbejdere – Du kan læse mere her: CBA.skive.dk

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Botilbuddet Hjaltesvej. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].