
Attrives
SSA til nattevagt hos 15-årig dreng i Bispebjerg - 30 timer ugentligt
Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast nattevagt på 30 timer ugentligt i en velfungerende respiratorisk hjemmeordning i Bispebjerg.
Om borgeren
Du bliver en del af teamet omkring en 15-årig hjemmeboende ung mand. Han er tracheostomeret og i respiratorisk behandling døgnet rundt på grund af tracheomalasi og dværgvækst. Han har egen spontan vejrtrækning 24 timer i døgnet, men skal være under respiratorisk overvågning inden for syns- og høreafstand hele døgnet.
Det er en fordel, at du kan tale og forstå engelsk, da den unge mands mor kun taler engelsk. Der er en sød hund i hjemmet, så det skal du kunne trives med.
JobbetSom nattevagt består opgaverne primært af:
- Respiratorisk overvågning og observation
- Håndtering af tracheostomi og respiratorisk udstyr
- Lejring og vendinger efter Bilag A
- Dokumentation og tæt samarbejde med teamet
Der er tale om nattevagter fra kl. 19.00-17.00 fordelt over et 6 ugers rul.
Og der er i gennemsnit tale om 2-3 vagter pr uge herunder både hverdage og weekender.
Vi søger dig, der- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Er ansvarsbevidst, rolig og observant
- Trives med at arbejde selvstændigt
- Kan tale og forstå engelsk, da borgerens mor er engelsktalende
- Er fleksibel og mødestabil
- Fast nattevagtsstilling på 30 timer ugentligt
- Grundig oplæring i ordningen
- Et stærkt og engageret team
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en stor forskel for en ung mand og hans familie
Du bliver en del af et meget velfungerende team, der har været der i mange år. Og som er gode til at støtte og hjælpe hinanden.
Da teamet er selvdækkende, og vi arbejder med en sårbare borger, har vi en forventning til at vores kommende kollega, har en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med dækning af vagter ved sygdom og ferie.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jacqueline Adenike De Silva på mail [email protected] eller telefon +45 71 92 09 96
Vi ser frem til at høre fra dig.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Attrives. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].