
Caspershus
SSH fast NATTEVAGT
Social- og sundhedshjælper
Til fast NATTEVAGT.
Da en mangeårig ansat medarbejder planlægger at gå på pension, får vi en ledig stilling til vores nathold som består af 4 SSA- stillinger og 2 SSH- stillinger. Natholdet har valgt at arbejde i 7-7 vagt, men det er ikke et krav for at søge stillingen. Stillingen er på 28 timer pr. uge og til besættelse pr. den 1. december 2026. Løn efter gældende overenskomst mellem FOA og KL.
Du bliver en del af en sammentømret gruppe med stor erfaring. Gruppen er i nogen grad selvtilrettelæggende, hvilket også betyder at du kan forvente fleksibilitet fra gruppens/arbejdspladsens side. Gruppen refererer til en af vores ledende sygeplejersker.
Vi forventer, at du har et hjerte for de borgere vi er her for, at du er en holdspiller, og at du sætter din faglighed højt. Det er noget, eller noget lignende, som du har hørt før, men helt enkelt drejer det sig om at bidrage til vores overordnede målsætning om
- at være et godt sted for beboere og familie,
- og at være en god arbejdsplads for medarbejderne.
Vi værner om et godt arbejdsmiljø, og har en flad struktur med en fri og imødekommende omgangstone både kollegialt og ledelsesmæssigt. Du vil opleve at vi har en tværfaglig tilgang til opgaverne, pleje, sygepleje og terapeuter imellem.
Begrebet rehabilitering findes i mange sammenhænge. På Caspershus har vi udvidet det til ”livsorienteret rehabilitering” som plejefaglig tilgang. Heri ligger, at vi hele tiden er opmærksom på borgerens aktuelle situation så vi tilpasser pleje og anden hjælp, ikke blot efter hvad borgeren kan og ikke kan, men efter hvordan borgerens hele livssituation er lige nu og her. Læs gerne beskrivelsen på vores hjemmeside. Her finder du også generelle oplysninger om Caspershus. (www.caspershus.dk)
Skriftlig ansøgning sendes til ledende sygeplejerske Marianne Plakties ([email protected] ) senest onsdag den 21. oktober 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes mandag/tirsdag i uge 44. Du er velkommen til at kontakte Marianne Plakties på telefon 9842 4355, for nærmere info om stillingen.
________________________________________________________________________________
Caspershus er en selvejende institution med en bestyrelse som øverste myndighed, og vi har driftsoverenskomst med Frederikshavn Kommune for institutionens 60 pladser. 10 af disse er i skærmet afsnit for borgere med demens. Udover de 60 boliger, har vi træningscenter for beboere, og for borgere visiteret til ambulant træning.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].