
Aalborg Universitet
Studentermedhjælper (SUL) søges til forskningsprojektet DexterHand på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Vi søger en studentermedhjælper til forskningsgruppen Neurorehabilitation Systems på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet. Som studentermedhjælper bliver du tilknyttet projektet DexterHand, der fokuserer på udviklingen af en håndprotese med et højt antal frihedsgrader.
Som en del af projektet har vi implementeret strategier, der giver brugeren information om protesens tilstand med henblik på at muliggøre closed-loop-styring. Det næste skridt er at afprøve disse feedbackstrategier eksperimentelt og undersøge effekten af ikke-invasiv feedback i forbindelse med styring af protesen.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte dataindsamling i forbindelse med forsøg, der evaluerer strategier for ikke-invasiv feedback, medvirken til planlægning og gennemførelse af eksperimentelle studier samt databehandling og dataanalyse med henblik på at evaluere forsøgsresultaterne.
Vi søger en studentermedhjælper, der har interesse for eksperimentel forskning og erfaring med eller kompetencer inden for et eller flere af følgende områder:
- Erfaring med dataindsamling i forbindelse med eksperimentelle studier.
- Dataanalyse og statistiske metoder.
- Kendskab til MATLAB, R eller anden statistisk software.
Vi forventer, at du er fagligt engageret og motiveret, kan arbejde selvstændigt og samtidig har let ved at samarbejde med andre studerende og projektets forskere.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Studiejournal
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.
Du kan læse om startlønnen i stillingen her Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Tekniske administrative stillinger - Deltid (D-TAP) under ”Studentermedhjælper (SUL)”.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. OBS!!Sætning vedr. prøvetid skal kun fremgår hvis medarbejderen arbejder mere end 8 timer om ugen og dermed er omfattet af funktionærlovens regler.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Aalborg Universitet. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].