jobsamler.dk
← Alle job

Glostrup Hospital

Studentermedhjælpere søges til forskningsprojekt om depression og hjernens energistofskifte

Glostrup Elev & lærling Deltid Ansøg senest 18. okt. 2026
Ansøg hos Glostrup Hospital →
Studentermedhjælpere søges til forskningsprojekt om depression og hjernens energistofskifte

Vil du være med til at undersøge de biologiske mekanismer bag depression i et tværfagligt forskningsmiljø?

Vi søger timelønnede studentermedhjælpere til et nyt forskningsprojekt, der undersøger, hvordan depression påvirker hjernens regulering af glukosemetabolisme og blodgennemstrømning. Projektet kombinerer avancerede PET- og MR-skanninger med fysiologiske belastningstests for at skabe ny viden om hjernens energimetabolisme ved depression. Projektet er støttet af Lundbeckfonden (https://lundbeckfonden.com/en/regulation-of-brain-glucose-metabolism-and-blood-flow-in-patients-with-depression).

Vi søger studerende fra:

  • Medicinstudiet
  • Psykologistudiet
  • Ingeniøruddannelser (fx biomedicin, sundhedsteknologi eller relaterede områder)
Arbejdsopgaverne vil - afhængig af kvalifikationer - kunne omfatte:

  • Rekruttering og kontakt til deltagere
  • Kliniske og kognitive undersøgelser
  • Datahåndtering og kvalitetssikring
  • Praktisk assistance ved forskningsbesøg
  • Analyse og bearbejdning af forskningsdata
  • Administrative opgaver relateret til projektet
Vi tilbyder indblik i klinisk forskning på højt internationalt niveau, fleksible arbejdstider samt mulighed for faglig udvikling og deltagelse i et stærkt forskningsmiljø.

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, struktureret og interesseret i forskning.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomsten Administrations- og IT-personale m.fl. for faggruppen kontorassistenter og studentermedhjælpere indgået mellem HK og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.


Kontakt:
Postdoc Christoffer C. Lundsgaard

[email protected]

Seniorforsker Mark B. Vestergaard

[email protected]

Projekt koordinator Mads Fjelbro Klavsen

[email protected]

Functional Imaging Unit, Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet
Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Glostrup Hospital. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].