jobsamler.dk
← Alle job

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus

Sundhedsfaglig Logistikkoordinator til Sygehus Lillebælt – Vil du være med til at sikre optimal logistik og drift i et sundhedsfagligt stærkt miljø?

Kolding Kontor & administration Fuldtid Ansøg senest 15. okt. 2026
Ansøg hos Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus →
Sygehus Lillebælt søger en engageret og struktureret Sundhedsfaglig Logistikkoordinator, der brænder for samarbejde, drifte og udvikle. Du bliver en vigtig nøgleperson i den daglige koordinering af vores sterillager på Kolding Sygehus samt får en central rolle i både den operationelle drift og den tværfaglige udvikling af vores logistikfunktion. Den administrative del andrager ca. 1/3 af tiden ugentligt resten indgår i den daglige drift.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med arbejdstid mandag – torsdag kl. 06.30 – 14.00 fredag 06.30 – 13.30.



Om os Hoveddepotet og Sterillageret er en del af Serviceafdelingen på Sygehus Lillebælt, som består af Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Middelfart Nærhospital. I Vejle og Kolding består vores team af 32 engagerede medarbejdere, der hver dag bidrager til et effektivt og sikkert vare flow på hele sygehuset – altid med ”Patienten først” som rettesnor.

Vi håndterer både rene vare samt sterile vare, fra modtagelse til distribution. Sterillageret har et særligt ansvar for at ud pakke – plukke og distribuere, efter særlige principper på sygehusene, derudover ligger der i denne funktion, et stort ansvar for indkøb – ordrestyring - lagerføring samt regler for distribution af sterile engangsartikler.



Dine primære opgaver
  • Daglig koordinering af sterillagre samt logistik flowet
  • Afholdelse af 1. ugentligt tavlemøde og udarbejdelse af referater
  • Samarbejde med Indkøb og øvrige samarbejdspartnere
  • Opfølgning på restordrer og leverandørkontakt
  • Systemvedligehold og -udvikling (ILS og ILS online nyt PMDM)
  • Ansvar for lagerstatus og nøgletal (minimum én gang årligt)
  • Ansvar for overholdelse af hygiejnekrav og rengøringsstandarder
  • Faglig ledelse af teamet på sterillageret - uden personale ansvar
  • Vagtplanlægning ved fravær og i ferieperioder i samarbejde med funktionsleder
  • Varebestilling, modtagelse og kvalitetskontrol
  • Plukning og pakning af sterilvarer
  • Konvertering og implementering i forbindelse med udbud
  • Deltagelse i nye projekter og systemimplementeringer
  • Tværgående vidensdeling og samarbejde i styregruppen for depoter SLB.

Vi forestiller os, at du...
  • Gerne har en uddannelse inden for det sundhedsfaglige område
  • Har erfaring med logistik og systemer i sundhedsvæsenet – eller lysten til at lære det
  • Har IT-kompetencer og lyst til at tilegne dig ny viden
  • Har lyst til at arbejde i en hverdag præget af travlhed, forandringer og uforudsigelighed
  • Er serviceminded, fleksibel og arbejder struktureret og systematisk
  • Kommunikerer tydeligt og imødekommende – både mundtligt og skriftligt
  • Har gennemslagskraft og overblik – også i pressede situationer
  • Trives i samarbejdet på tværs af faggrupper og medvirker aktivt til et positivt arbejdsmiljø
  • Er nysgerrig på optimering, effektivisering og bæredygtighed
  • Er fysisk robust – du vil gå mange skridt og håndtere varer dagligt.
Vi forventer desuden, at du kan se dig selv i Sygehus Lillebælts værdier – ”Patienten først” og ”Service med mening”. Læs mere her: sygehuslillebaelt.dk/om-os



Vi tilbyder
  • En spændende og alsidig hverdag med stort ansvar og medindflydelse
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
  • En dygtig og engageret medarbejder gruppe med mange års erfaring
  • Mulighed for at præge og udvikle logistikken i en kompleks sundhedsorganisation
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og dedikeret ledelsesopbakning.
Læs mere om Serviceafdelingen på: sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/stab-og-service/serviceafdelingen.



Ansøgning og ansættelsesvilkår Ansættelse: 1. december 2026 eller gerne før.
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 43.

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger overenskomst for Sygehusportører - overenskomst 32.16.1 - løn pr. 1.4.2026 (stilling ’Sygehusportører’) eller Specialarbejdere, faglærte og instruktører/holdledere m.fl. - overenskomst 34.03.1 - løn pr. 1.4.2026 (stilling ’Faglærte’). Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Referencer indhentes efter aftale.



Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om jobbet fås ved henvendelse på e-mail til Funktionsleder Martin V Hansen [email protected].

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].