
Attendo Danmark
Sygeplejerske - Bliv en del af Attendo
Velkommen til Esrumvej friplejehjem – en værdidrevet organisation
Attendo er en af Nordens førende leverandører af velfærdsydelser i form af plejehjem samt privat hjemmepleje – altid med værdighed, omsorg og høj kvalitet i fokus.
Vi søger sygeplejersker, der ønsker at være en aktiv del af vores team – et nyopført, nyåbnet (2023) og nytænkende friplejehjem, beliggende i Helsingør tæt på både by og natur.
Om dig – lidt om vores forventninger til dig
Du er autoriseret sygeplejerske og arbejder professionelt, struktureret og med høj faglighed. Du møder både beboere, pårørende og kollegaer med empati, nysgerrighed og et nuanceret menneskesyn. Du har erfaring fra – eller en stærk interesse for – geriatri og/eller ældreplejen.
Det er en fordel, hvis du har en klinisk vejlederuddannelse, og du har viden om og erfaring med triage, supervision og undervisning af kollegaer. Du har solidt, praktisk kendskab til journalføring og dokumentation i henhold til Sundhedsloven, og du arbejder sikkert i digitale dokumentationssystemer – Vi anvender NEXUS.
Du har forståelse for og interesse i kvalitetsarbejde, herunder:
systematisk og fagligt korrekt journalføring
arbejde med lokale procedurer og instrukser
anvendelse og opfølgning på kompetenceskemaer
deltagelse i kvalitetsudvikling og forbedringstiltag på plejecenteret
refleksion over praksis samt opfølgning på utilsigtede hændelser
Din rolle hos os
Du er ansvarsfuld, handlekraftig og trives med at gå forrest i opgaveløsningen. Du fungerer som faglig rollemodel for SSA og SSH og bidrager aktivt til at sikre høj kvalitet i plejen. Du arbejder selvstændigt, men har samtidig stærke kompetencer i det tværfaglige samarbejde, hvor dialog, faglig sparring og fælles ansvar er i fokus.
Stillingen er på 32-37 timer/uge med weekendvagt hver 4 weekend.
Du kommunikerer tydeligt og respektfuldt – både skriftligt og mundtligt – og formår at reflektere over egen praksis samt bidrage konstruktivt til udviklingen af det faglige miljø.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig.
Du skal vælge os, fordi
Du får en varieret arbejdsdag med indflydelse, ansvar og mulighed for at præge både pleje, kvalitet og arbejdsgange
Du får et spændende, selvstændigt og udfordrende job
Vi arbejder tillidsbaseret og med højt til loftet
Du får en grundig introduktion og oplæring, herunder en mentorordning tilpasset dine behov
Du får gode og engagerede kollegaer, der løfter opgaverne i fællesskab
Du bliver en del af et team, hvor initiativ, faglighed og medansvar vægtes højt
Vi tilbyder attraktive medarbejderforhold, herunder sundhedsordning, rabatordninger og personalearrangementer
Du får mulighed for faglig sparring og udvikling sammen med andre sygeplejersker og vores dygtige gruppeledere
Du indgår i nære relationer med beboerne og bidrager til meningsfulde aktiviteter i hverdagen
Vi har en flad organisationsstruktur og et handlekraftigt ledelsesteam, der er lydhørt over for nye idéer og faglige input
Om Attendo
Attendo er Nordens største leverandør af velfærdsydelser til ældrepleje, personer med handicap samt omsorg til udsatte børn og deres familier. Vi er kendt som pionerer inden for velfærdsydelser, og har fokus på, at vores borgere får den omsorg, hjælp og tryghed, der er behov for. Attendo var bl.a. den første i branchen til at udgive et kvalitetsregnskab, hvor alle virksomhedens kvalitetsdata er samlet. Alle medarbejdere er involveret i kvalitetsarbejdet, der drejer sig om at udføre, følge op på og udvikle på kvaliteten i hele virksomheden.
Attendo beskæftiger cirka 24.000 mennesker i Danmark, Sverige og Finland - heraf cirka 300 i Danmark. Hos Attendo er borgerne i centrum. Vi er her for dem, og uden dem var vi her ikke. Derfor tænker vi service, pleje og hensyn ind i hele vores hverdag. Det gælder også de af os, der ikke har den nære kontakt med borgerne. Derfor er det helt naturligt for os at være udadvendte, opmærksomme og smilende overfor for såvel borgere som pårørende.
Attendos værdier er omsorg, kompetence og engagement.
Søg stillingen
Vi behandler løbende ansøgningerne og ansætter, når vi har fundet de rigtige profiler. Læs mere om Attendo på www.attendo.dk, og send din ansøgning på job.attendo.dk. Ønsker du at høre mere, kan du kontakte Virksomhedschef Louise Nielsen, [email protected], mob.nr. 26772588
Kilde: Attendo Danmarks egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.