jobsamler.dk
← Alle job

Region Sjælland

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til kirurgisk akut station

Slagelse Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 21. okt. 2026
Ansøg hos Region Sjælland →

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til kirurgisk akut station

Ønsker du nye udfordringer i dit arbejdsliv? Har du interesse for kombinationen af den akutte patient med mave/tarm kirurgiske eller gynækologiske lidelser i et afsnit med fokus på trivsel, godt arbejdsmiljø og kompetenceudvikling?

Så har du mulighed for at blive vores nye kollega i den kirurgisk akut station.

Om kirurgisk akut station:

Stationen er en selvstændig satellit tilhørende kirurgisk afdeling, men er beliggende i akutafdelingens 1. sal. Her har vi plads til 10 patienter.

Vi har 7 sengestuer og en fasttrack stue med 3 loungestole.

Vi modtager og behandler akutte kirurgiske eller gynækologiske patienter døgnet rundt. Patienterne henvises enten via lægevagten, egen læge eller indbringes med ambulance.

En stor del af patienterne færdigbehandles i akutafdelingen. Ved behov for indlæggelse over 48 timer overflyttes patienten til videre behandling på kirurgisk sengeafdeling.

Stationen er bemandet døgnet rundt af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Personalet er enten ansat udelukkende med funktion i stationen eller i rotationsstilling med funktion i både sengeafdeling og akutstationen. Det giver mulighed for fleksibilitet samt at følge patientens vej fra indlæggelse og præoperativ klargøring til behandling og postoperativ pleje samt udskrivelse fra sengeafdelingen.

Personalet i stationen arbejder med højt fagligt engagement og stor fleksibilitet. Vi lægger vægt på at have det godt sammen, også når der er travlt og prioriterer det gode samarbejde højt.

Der er døgnet rundt et højt fremmøde af kirurgiske læger i akutstationen, som vi har et tæt samarbejde med.


Hos os får du:

  • God introduktion med mentorordning
  • Indflydelse på egen vagtplan i form af ønskeplan
  • Deltagelse i Skills flere gange om året
  • Faglige udfordringer og mulighed for deltagelse i forbedringsprojekter
  • En blanding af ungt og erfarent personale, som er imødekommende og som vægter humor og det gode arbejdsmiljø højt

Vi forventer:

  • At du har lyst til at arbejde med akutte patienter, herunder modtagelse, triagering, pleje, behandling, operationsklargøring og den gode udskrivelse
  • At du trives i en uforudsigelig hverdag og er god til at prioritere dine opgaver under travlhed
  • At du trives med blandende vagter og med arbejde hver 2. eller hver 2./ hver 4. weekend.
  • At du er ansvarsfuld, nysgerrig og opsøgende for egen faglig udvikling
  • At du bidrager til det gode arbejdsmiljø

Det er en fordel, hvis:

  • Du har flere års erfaring, gerne fra sygehus
  • Du har kirurgisk erfaring
  • Du har erfaring med dokumentation i Sundhedsplatform

Er du blevet nysgerrig?:

Så er du velkommen til at komme forbi afdelingen, vi giver en rundvisning og en kop kaffe. Du kan kontakte oversygeplejerske Irma Huskic på mail: [email protected] eller på telefon 21320822.

Ansøgningsfrist: 21/10-26

Samtaler afholdes i uge 44

Ansættelsesdato: 1/12-26 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Region Sjælland. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].