jobsamler.dk
← Alle job

Hjemmeplejen Syd

Sygeplejerske til Team Sydthy

Thisted Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 8. okt. 2026
Ansøg hos Hjemmeplejen Syd →
Går du med drømmen om at blive sygeplejerske i hjemmeplejen? - så har du nu her en fantastisk mulighed for at blive en del af Team Sydthy.

Vi søger sygeplejersker til vores fantastiske team. Stillingerne er på 37 timer pr. uge.

Andet timetal kan aftales på opfordring fra ansøger.

Stillingerne er i dagvagt, med afløsning i aftenvagt, og med arbejde hver 4. weekend.

Om organisationen
Hjemme- og sygeplejen i Thisted Kommune er én organisation fordelt på tre mødesteder. Team Sydthy hører hjemme på mødestedet i Hurup, og dækker det geografiske område i Sydthy – fra hav til fjord.

Team Sydthy er fast arbejdsplads for ca. 65 medarbejdere – heraf 16 sygeplejersker som varetager sygeplejefaglige opgaver i området dag og aften. Vi har egen sygeplejeklinik, og borgerens hjem som arbejdsplads. Foruden sygeplejersker består den faglige medarbejdergruppe af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor
  • Fællesskab er et nøgleord. Vi spiller hinanden gode. Sammen er vi stærkest, og her er der plads til at være sig selv.
  • Borgeren er i centrum og der er fokus på opgaveløsning.
  • Patientsikkerhed og faglig kvalitet er nøglebegreber.
  • Arbejdsmiljøet er noget vi værner om, og der er god plads til godt humør.
  • Der er rig mulighed for sparring, samarbejde og tværfaglighed.
  • Dine kollegaer er meget kompetente og engagerede i deres fag.
  • Der arbejdes med en bred vifte af sygeplejeopgaver som eks. medicinhåndtering, behandlinger af forskellige tilstande, sårpleje, sygeplejefaglige udredninger, palliativ pleje, akutsygepleje og hvad der ellers lander på vores opgaveliste af stort og småt.
  • Vi arbejder meget med rehabilitering og den selvstyrende tankegang i vores hverdag.
  • Vi er nysgerrige på nye metoder og viden, og har stort fokus på spændende kvalitetsarbejde.
  • Der er rig mulighed for personlig udvikling og opkvalificering af egne kompetencer.
  • Der er mulighed for at varetage ressourceopgaver for specifikke faglige områder, og bidrage ad denne vej til en konstant faglig udvikling på tværs af faggrupper og vagtlag.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet sygeplejerske.
  • Er klar på nye udfordringer.
  • Har en positiv indstilling, og gerne vil bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Gerne har flair for it og dokumentation. Har du ikke erfaring med Cura, så lærer vi dig det.
Er du blevet nysgerrig, og kan du se dig selv i ovenstående, så kan det være dig vi står og mangler.

Send os din ansøgning. Vi ser meget frem til at læse den.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 8. oktober 2026.

Samtaler afholdes i uge 43, på Jernbanegade 21, 7760 Hurup

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Lokal Løn.

Kontaktoplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Charlotte Pedersen Raun, på mail [email protected] eller telefon 99 17 43 70 og høre mere om stillingen.

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Hjemmeplejen Syd. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].