
STROMMA DENMARK A/S
Team lead, Guides
Kan du lide at have med mennesker at gøre, tage ansvar og være den, der går forrest, når der skal ske noget? Så har vi måske jobbet til dig.
Hos Stromma Danmark søger vi en Team Lead til vores Crewing-team, som er med til at få mennesker, bemanding og den daglige drift til at gå op.
Du bliver en synlig del af vores drift i København og får en central rolle i den daglige koordinering og udvikling af vores medarbejdere. Sammen med resten af Crewing-teamet er du med til at sætte retningen, skabe energi og sikre, at vores medarbejdere er godt klædt på til at levere fantastiske oplevelser for vores gæster hver dag hele året rundt.
Du bliver den, guiderne går til
Som Team Lead bliver du den primære kontaktperson for vores guidegruppe.
Det betyder, at du både skal kunne gå forrest, når det kræves, men samtidig være den kollega, der står ved siden af, når en guide har brug for sparring.
Du kommer blandt andet til at:
være synlig i den daglige drift og være tæt på guiderne
koordinere bemanding og vagtplaner
håndtere sygdom, ferie og de ændringer, der uundgåeligt opstår, når man driver en levende organisation
rekruttere, integrere og følge op på nye guider
planlægge og følge op på træning, oplæring og udvikling
sikre, at guiderne har de nødvendige kompetencer og godkendelser
være med til at udvikle vores måde at arbejde på
bidrage til en stærk kultur
samarbejde tæt med trafikledelse, bådførere, værft og de øvrige teams i driften
være med til at sikre, at vores gæster møder dygtige, engagerede og professionelle medarbejdere.
Kort sagt: Du skal være med til at få mennesker til at fungere godt sammen, så driften fungerer godt.
Vi leder ikke nødvendigvis efter en færdig leder
Du behøver ikke komme som færdig leder, men du skal have lyst til at blive en.
Det vigtigste er, at du har lysten og personligheden til at gå forrest.
Måske har du allerede taget ansvar som guide. Måske har du stået i spidsen for et team, et projekt eller en aktivitet. Måske er du bare den person, som andre naturligt kigger på, når der skal træffes en beslutning. Det vigtigste er, at du kan lide at stå foran mennesker, du tør tage ordet og du kan skabe engagement. Og når noget går galt, er din første tanke ikke “det var ikke mit bord”, men mere “hvordan løser vi det?”
Du behøver ikke kunne alt fra dag ét. Til gengæld forventer vi, at du har drive, overblik og lyst til at udvikle både dig selv og andre.
Det er en fordel hvis du
har erfaring med vagtplanlægning, bemanding eller koordinering
har arbejdet med guides, rejseledere, service eller anden gæstekontakt
har erfaring med rekruttering, oplæring og medarbejderudvikling
har maritim erfaring
er fortrolig med Office og digitale systemer
taler og forstår dansk og engelsk, både mundtlig og skriftlig.
Hvad får du?
Du får en rolle med stor synlighed og reel indflydelse på vores drift.
Du bliver en del af Crewing-teamet, hvor vi sammen har ansvaret for den daglige bemanding, rekruttering, udvikling og koordinering på tværs af bådområder.
Samtidig får du et tydeligt fagligt ansvar for guiderne og mulighed for at sætte dit præg på både hverdagen og den måde, vi arbejder på.
Derudover får du:
6 ugers ferie
Privat sundhedsforsikring
Fleksible arbejdstider
Kontor centralt placeret i hjertet af København
Du får med andre ord en hverdag tæt på driften, masser af kontakt med mennesker og mulighed for at få ting til at ske, samtidig med at du har en fleksibel arbejdsdag og gode vilkår.
Lyder det som dig?
Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige person.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos STROMMA DENMARK A/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].