
By- og Fællesforvaltningen
Teamleder for Rengøring til Fælles Ejendomsdrift
Vil du være med til at sætte retning og skabe struktur i en ny organisation – og være en nærværende leder for erfarne medarbejdere inden for rengøring?
Fra januar 2027 samler vi ejendomsdriften i Kolding Kommune i Fælles Ejendomsdrift. Vi søger derfor en teamleder til rengøring, som vil være med til at bygge den nye organisation op og skabe en stærk ramme om opgaveløsningen.
Om stillingen
Du bliver leder for medarbejdere inden for rengøringsområdet i et af kommunens distrikter. Din opgave bliver at sætte retning, skabe struktur og rammer samt sikre, at medarbejderne har de bedste betingelser for at løse deres kerneopgave.
Du får det overordnede ansvar for driften samt ansvar for personaleledelse, bemanding, opfølgning på kvalitet, arbejdsmiljø, trivsel og økonomi. Du skal være med til at skabe klare roller, arbejdsgange og forventninger og samtidig lede med tillid til medarbejdernes faglighed og erfaring.
Rengøringsområdet er bemandet med både morgen- og eftermiddagsvagter. Morgenarbejdet begynder fra kl. 04.30, mens eftermiddagsvagterne begynder kl. 13.30 eller kl. 16.00.
Du bliver en del af en ledergruppe, hvor der er tæt sparring og samarbejde om både den daglige drift og udviklingen af den nye organisation. Du har din nærmeste chef som sparringspartner, og du kan trække på den øvrige organisation, herunder HR og Løn, når der er behov for faglig rådgivning og understøttelse.
En vigtig del af rollen bliver at skabe et godt samarbejde med de daglige ledere og brugere af kommunens ejendomme samt med teamlederen for teknisk service. Samarbejde på tværs af distrikterne er også en vigtig del af den nye organisation.
Dine opgaver
Sætte retning og skabe struktur og gode rammer for driften
Udøve tillidsbaseret og nærværende personaleledelse
Etablere klare roller, arbejdsgange og ansvar i den nye organisation
Have det overordnede ansvar for driften og bemanding
Følge op på kvalitet, arbejdsmiljø, trivsel og økonomi
Skabe stærke relationer til kollegaer, brugere og samarbejdspartnere
Bidrage til fælles arbejdsgange og samarbejde på tværs
Vi forestiller os, at du
har erfaring med personaleledelse
har erfaring fra rengøringsområdet, serviceområdet eller lignende driftsfunktioner
kan skabe struktur, overblik og tydelig retning
har blik for den daglige drift og den langsigtede udvikling
har erfaring med økonomi og løbende økonomiopfølgning
kommunikerer klart og konstruktivt og er god til at skabe relationer
leder med tillid og giver plads til medarbejdernes faglighed og ansvar
trives med at være med til at opbygge en ny organisation og udvikle fællesarbejdsgange
Det er en fordel, hvis du har erfaring med kvalitetsstyring, arbejdsmiljøarbejde eller en lederuddannelse.
Vi tilbyder
En central rolle i opbygningen af Fælles Ejendomsdrift
Mulighed for at sætte retning for rengøringsområdet i dit distrikt
Ledelse af erfarne og fagligt stærke medarbejdere
Mulighed for at præge struktur, samarbejde og udvikling
Tæt sparring med lederkolleger og nærmeste chef
En god start med onboarding og fokus på din lederudvikling
Praktisk
Stillingen er på fuld tid med reference til Afdelingschef Jan Falk Villadsen.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Det er et krav, at du har gyldigt kørekort (kategori B), og det er en fordel, hvis du har mulighed for at benytte egen bil i arbejdet.
Ansøgningsfristen er den 4. oktober 2026 med forventet tiltrædelse den 1. december 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Falk Villadsen på telefon 21647127 eller mail [email protected]
Vi afholder 1. samtale den 7. oktober 2026 og 2. samtale den 21. oktober 2026.
Til 2. samtale indgår en case. Mellem de to samtaler gennemføres en personprofil med efterfølgende tilbagemelding. Referencer indhentes efter nærmere aftale.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos By- og Fællesforvaltningen. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].