jobsamler.dk
← Alle job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Teamleder med fagligt ansvar for broer og konstruktioner

København V Ledelse Fuldtid Ansøg senest 25. okt. 2026
Ansøg hos Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 →
Har du erfaring med ledelse og broprojektering, og motiveres du af at udvikle både mennesker, faglighed og opgaveløsning? Så har du nu mulighed for at blive teamleder i Broer & Konstruktioner i Banedanmark.

Som teamleder vil du have et centralt ansvar for både at udvikle teamet og sikre den faglige retning. Du bliver en vigtig del af at sikre de rette løsninger, høj kvalitet og stabil fremdrift i projekterne. Du får mulighed for at bringe din ingeniørfaglige erfaring i spil, samtidig med at du sætter retning for medarbejdernes udvikling og teamets opgaveløsning.

Du får en vigtig rolle i at sikre kvalitet og robuste løsninger i projekterne. Samtidig får du mulighed for at udvikle teamets arbejdsformer, faglige udvikling og samarbejde med resten af organisationen.

Hos os bliver du en del af en kultur præget af høj faglighed, hjælpsomhed og gensidig respekt.

Vær med til at videreudvikle egenprojektering og projekteringsledelse

Du bliver leder for et team af specialister med ansvar for Broer og konstruktioner i forbindelse med jernbanen. Medarbejderne har forskellige faglige ansvarsområder, men arbejder tæt sammen om at sikre robuste og bygbare løsninger. Den ene halvdel af teamet er erfarne projekteringsledere, den anden halvdel arbejder med egenprojektering indenfor forny projekter, herunder omisoleringsprojekter.

Du får både personale- og fagligt ansvar for teamet og bliver samtidig en del af sektionens samlede ledelse sammen med fire teamlederkollegaer, fagchef og sektionschef. Teamet er placeret i København, men samarbejder tæt med kolleger i Ringsted, Fredericia og Aarhus. En vigtig del af din rolle bliver derfor at skabe sammenhæng og fælles retning på tværs af lokationer og fagligheder – i tæt samarbejde med resten af ledergruppen.

Herudover bliver dine vigtigste opgaver bl.a. at:

  • udvikle et team med høj faglighed, godt samarbejde og et klart fælles ansvar
  • skabe rammer for trivsel, psykologisk tryghed, læring og faglig udvikling
  • sikre overblik over teamets opgaver, ressourcer og projektplaner og dermed skabe stabil fremdrift i leverancerne
  • understøtte høj kvalitet i projektering og projekteringsledelse
  • videreudvikle egenprojektering, arbejdsprocesser og faglige standarder
  • fremme videndeling og samarbejde på tværs af sektionen og resten af Banedanmark
  • bidrage til den fortsatte udvikling af Broer & Konstruktioner og Projektering og Normer.
En leder, der skaber retning og udvikling

Vi forestiller os, at du har erfaring med personaleledelse af tekniske eller ingeniørfaglige medarbejdere, eller at personaleledelse er dit næste udviklingsskridt i karrieren.

Erfaring fra jernbanen er ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du har lyst til at sætte dig ind i vores fagområde og kan bringe din ledelses- og ingeniørfaglighed i spil i en kompleks organisation. Du har erfaring med broer og konstruktioner, fx fra en rådgivende ingeniørvirksomhed, gerne med erfaring fra brofornyelsesprojekter, herunder omisolering af broer.

Som teamleder bliver du en del af en ledergruppe, der tror på, at gode resultater skabes gennem samarbejde. Du får tæt kontakt med medarbejdere, lederkolleger og samarbejdspartnere på tværs af Banedanmark. Du formår at skabe fremdrift i en kompleks organisation ved at bygge bro mellem forskellige fagligheder, perspektiver og interesser – og ved at skabe gode relationer undervejs.

Vi leder efter dig, der motiveres af at udvikle mennesker og skabe rammer, hvor medarbejdere kan lykkes med deres opgaver. Du er tydelig og nærværende i din ledelse, skaber struktur og overblik og omsætter mål og ambitioner til konkret handling.

Du kan sætte retning og træffe beslutninger, samtidig med at du lytter til forskellige perspektiver og skaber følgeskab gennem dialog og tillid. Du kan stå sikkert i forandringer og finde vej, også når det velkendte udfordres. Du har forståelse for, at forandringer kan skabe usikkerhed, og du møder dem med nysgerrighed, åbenhed og blik for mulighederne.

Din nye arbejdsplads og kollegaer

Vi har et solidt fagligt miljø, hvor vi møder opgaverne og hinanden med godt humør og engagement.

Som leder i Banedanmark investerer vi i din udvikling. Vi gennemfører løbende udviklingsforløb, hvor du vil møde ledere fra andre områder. Der er her mulighed for at netværke og erfaringsudveksle og sikre et godt fællesskab omkring god ledelsespraksis.

Din nye arbejdsplads er i vores hovedkontor ved Kalvebod Brygge i København lige ved Dybbølsbro Station.

Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance. Vi kan desuden tilbyde kantineordning, fitnessrum og fleksible arbejdstider.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Indplaceringen sker som chefkonsulent med personaleledelse jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

For HK sker ansættelsen efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er placeret i løngruppe 4 jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SektionschefAnnika Steiness på tlf.: +4524826718.

Har du spørgsmål til løn og overenskomst, er du velkommen til at kontakte vores personalekonsulenter på mail [email protected].

Send os gerne dit CV hurtigst muligt, da vi løbende vurderer CV’er og indkalder til samtaler.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].