jobsamler.dk
← Alle job

Newsec Danmark

Teamleder til teknisk ejendomsdrift

Kongens Lyngby Ledelse Fuldtid Ansøg løbende
Ansøg hos Newsec Danmark →

Din nye hverdag

Som Teamleder for Technical Management Services (TMS), bliver du ansvarlig for den daglige ledelse af et team af dygtige driftschefer og driftsledere, der arbejder med teknisk drift, vedligehold og udvikling af vores ejendomsporteføljer, for en af vores største kunder. Du bliver en nøgleperson i at sikre effektiv drift, en høj kundetilfredshed og en professionel, bæredygtig udvikling af ejendomme.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Ledelse og motivation af dit team, med fokus på trivsel, performance og kvalitet

  • Sikre proaktiv og effektiv teknisk drift på tværs af porteføljen

  • Opfølgning på nøgletal, resultater og KPI’er i samarbejde med din nærmeste leder – herunder optimering af arbejdsgange og processer

  • Løbende dialog og tæt samarbejde med kunden, leverandører og samarbejdspartnere

Du skal være klar på, at du i en periode også selv kan få din egen lille portefølje at råde over, som du vil have det daglige ansvar for.

Om dig

Vi leder efter en resultat- og driftsorienteret leder, der motiveres af at skabe fremdrift og udvikle både mennesker og processer. Du er engagerende og tydelig i din ledelse, og samtidig er du struktureret, bevarer overblikket og følger tingene til dørs. Du tager ansvar for dine opgaver og træffer selvstændige beslutninger, med øje for at være åben og lydhør over for dit team.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring som leder – gerne inden for teknisk drift, ejendomsdrift, facility management eller lignende, eventuelt kombineret med en ejendomsfaglig baggrund

  • Solid forståelse for daglig drift og driftsudvikling af ejendomme

  • Naturlig interesse for at udvikle teams, processer og samarbejde

  • Flair for tal og IT-systemer – måske har du endda erfaring med UNIK4 eller lignende

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt HR Koordinator, Marie Nissen via mail: [email protected].

Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Om Newsec

Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.

Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.

Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.

Kilde: Newsec Danmarks egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.