jobsamler.dk
← Alle job

Børne- og Ungesekretariatet

To kontraktkoordinatorer til Børn og Unge i 2-årige projektstillinger

Slagelse Kontor & administration Vikariat Ansøg senest 16. okt. 2026
Ansøg hos Børne- og Ungesekretariatet →
Har du stærke forhandlingsevner og blik for kontraktstyring i en kompleks organisation? Har du stor socialfaglig erfaring og kender samspillet med myndigheds- og leverandørområdet? Vil du være med til at sikre, at vi indgår de bedst mulige aftaler? Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem socialfaglighed, jura, økonomi og strategi? Så læs endelig videre.

I Børn og Unge i Slagelse Kommune ønsker vi at styrke kontraktområdet og samarbejdet med leverandørerne om leverancer og priser. Vi søger derfor nu to kontraktkoordinatorer i en 2-årig periode, der kan sikre solide aftaler og høj kvalitet samt bidrage til professionel håndtering af kontrakter på børne- og ungeområdet.

Om stillingen
Som kontraktkoordinator får du til opgave at sikre kontraktudarbejdelse i samarbejde med såvel myndighedsafdelingerne i vores center som vores eksterne leverandører på bl.a. børne- og familieområdet og STU-området (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse), ligesom du vil blive en afgørende del af vederlagskontraktområdet. Det ligger desuden implicit i opgaveløsningen at sikre en god og samarbejdsorienteret dialog med leverandørerne, men samtidig at sikre de bedst mulige kontraktforhold for Slagelse Kommune.

Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være at
  • implementere brug af ensartede standardkontrakter
  • have løbende dialog med leverandører om prisstigninger, PL-fremskrivninger mv. og derved sikre en god økonomistyring
  • have de konkrete kontraktforhandlinger i samarbejde med leverandører (selvfølgelig altid med myndighedsteamets ledere og medarbejdere som sparringspartnere)
  • sikre udarbejdelse af kvalitetsaftaler osv. på leverandørområdet
  • sikre løbende udvikling på området
  • sikre, at indkøbsjura, økonomi og socialfaglighed går hånd i hånd

Din profil
Vi forestiller os, at du
  • har en relevant videregående uddannelse. Vi søger specifikt efter én koordinator, der har en socialfaglig baggrund og kender til leverandørområdet, samt én koordinator, der har en økonomisk-administrativ baggrund
  • har kendskab til og erfaring med rammevilkårene i samarbejdet mellem myndighed og leverandører på børne- og ungeområdet og gerne også erfaring med at indgå kontrakter med leverandører
  • har erfaring fra en politisk styret organisation – gerne en kommune eller region
  • er en skarp forhandler, der kan balancere forskellige perspektiver
  • arbejder struktureret og selvstændigt, men trives også i samarbejde med andre
  • kan trives i et lille team på to, der vil få et meget tæt samarbejde om opgaven

Om os
Du bliver forankret i Børne- og Ungesekretariatet i Børn og Unge i Slagelse Kommune.

Børne- og Ungesekretariatet er en central funktion i Børn og Unge. Vi arbejder med politikbetjening, udvikling, styring og tværgående projekter og har en vigtig rolle i at sikre sammenhæng og kvalitet i opgaveløsningen.

Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed, gode samarbejdsrelationer og en uformel omgangstone. Vi vægter sparring, udvikling og godt arbejdsmiljø højt.

Børne- og Ungesekretariatet er delt i to teams: et konsulentteam og et administrativt team, hvor du får tilknytning. I alt er der ca. 25 medarbejdere. Vi sidder på storrumskontor og har derfor en høj grad af daglig interaktion. Der er altid kort vej til hjælp hos en kollega. Der er dog gode muligheder for at søge fordybelse på andre pladser i huset, ligesom hjemmearbejde og fleksibilitet er en mulighed. Det må dog også forventes, at en del af arbejdet foregår i marken hos leverandører og samarbejdspartnere. Kørekort er derfor en betingelse. Kommunen har en bilpark og en politik om, at man først og fremmest kører i kommunens biler, men man kan også køre i sin egen bil til lav takst.

Vi har til huse på Willemoesvej 2B, hvor to af centerets øvrige afdelinger også har hjemme: Ungeenheden og Børn og Familie. Centeret består derudover af afdelingen Trivsel og Udvikling, som er intern leverandør og har sine aktiviteter i familiehuse og på en døgninstitution.

Arbejdspladsen er beliggende tæt ved Slagelse Station. Der er mange, der pendler, og hvis du kommer med tog, tager det ca. 1 time fra København H og en halv time fra Odense. Er du i bil, skal Storebæltsbroen ikke afholde dig fra at søge, da udgiften til pendleraftalen stort set dækkes af skattefradraget.

Slagelse Kommune er med sine ca. 80.000 indbyggere en stor kommune, hvor der både er ”højt til loftet”, masser af udfordringer og spændende projekter. Med den centerstruktur, der blev etableret i 2023, er der skabt gode forudsætninger for mere helhedsorienterede og koordinerede løsninger på tværs af kommunen, så de mange potentialer for udvikling kan indfries.

Vi tilbyder
  • En spændende stilling med stor indflydelse og variation i opgaverne
  • Muligheden for at være med til at starte et helt nyt og vigtigt fokusområde op fra bunden
  • Stor grad af selvtilrettelæggelse og fleksibilitet – herunder muligheden for hjemmearbejde
  • Et fagligt stærkt miljø med gode kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer og ønskes besat 1. december 2026. Begge stillinger er projektstillinger à 2 års varighed.

Stillingerne aflønnes i henhold til gældende overenskomst. For at sikre fuld gennemsigtighed kan vi oplyse, at lønrammen/grundlønnen ligger i intervallet mellem 32.000 kr. og 38.000 kr. Den konkrete lønindplacering afhænger af erfaring og kompetencer.

Ved ansættelsen indhentes straffeattest.

Slagelse Kommune har nikotinfri arbejdstid.

Ansøgningsfristen
  • fredag den 16. oktober 2026

Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.

Har du spørgsmål til stillingen,
er du velkommen til at kontakte
Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Børne- og Ungesekretariatet. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].