
Tønder Kommune
To pædagoger og to pædagogisk assistenter til Humlebo Børnecenter i Bredebro
Er du vild med at følge og præge børns store udvikling? Drømmer du om en hverdag fyldt med grin, nærvær, nysgerrighed og små øjeblikke, der gør en stor forskel? Ser du arbejdet med børn i alderen 0-6 år, som noget helt særligt? Så er det måske dig, vi søger til Humlebo Børnecenter.
Vi får nemlig flere børn i Humlebo og søger derfor flere uddannede medarbejdere til vores institution.
Vi søger henholdsvis to engagerede pædagoger pr 1. december 2026,og to nærværende pædagogisk assistenter. pr. 1. januar 2027. Stillingerne er på 37 timer pr. uge, men vi kan aftale færre timer.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab omkring en gruppe børn enten i alderen 0-3 år eller 3-6 år. Hos os er tryghed, genkendelighed og nærvær fundamentet for børnenes trivsel, læring og udvikling.
Vi værdsætter de daglige rutiner og arbejder målrettet med at skabe en forudsigelig hverdag, hvor hvert enkelt barn føler sig set, mødt og forstået. Samtidig bruger vi både vores dejlige udeområde og lokalområdet aktivt, fordi verden omkring os er fuld af spændende oplevelser og læringsmuligheder for små, nysgerrige børn.
Hvem er vi?
Børnehuset Humlebo ligger i Bredebro, hvor vi har en stor legeplads og et inspirerende nærmiljø med grønne områder, spejderhytte og mange andre muligheder.
Vi har de ældste børnehavebørn i lokaler på Bredebro Skole og har et tæt samarbejde, både i forhold til at låne deres lokaler, men også i samarbejdet omkring overgang til skole.
I vores pædagogiske arbejde har vi særligt fokus på
- de professionelles positionering og rolle
- legen som det fundamentale grundlag for børns udvikling, både inde og ude
- naturen som en aktiv del af den pædagogiske praksis gennem årets skiftende årstider
- arbejde i mindre grupper, der skaber ro, nærvær og de bedste udviklingsmuligheder for det enkelte barn.
Vi er desuden i gang med et spændende udviklingsforløb med fokus på professionelle roller og relationskompetencer. Dette forløb tager udgangspunkt i ICDP.
I huset er vi
- 49 børnehavebørn fordelt på 3 stuer
- 20 småbørn fordelt på 3 stuer
- 11 fastansatte medarbejdere
- pædagogstuderende i perioder.
Vi tilbyder et arbejdsfællesskab med høj faglighed, humor, engagement og hjælpsomme kolleger, der løfter opgaven sammen.
Vi søger kolleger, der
- bidrager aktivt til den pædagogiske praksis
- bruger legen som et vigtigt pædagogisk redskab og selv deltager aktivt i den
- kan skabe nærvær, struktur og tryghed for børnene
- trives med at arbejde i mindre læringsgrupper
- kan omsætte idéer og pædagogiske visioner til handling i samarbejde med kolleger
- formår at balancere mellem planlagte aktiviteter og spontane øjeblikke
- er fleksibel, samarbejdsvillig og positiv
- møder alle børn med respekt, varme og nysgerrighed
- er tydelig, stabil og nærværende over for både børn, forældre og kolleger.
En del af et større fællesskab
Børnehuset Humlebo er en del af Område Løgumkloster og Toftlund, som omfatter ni filialer i Løgumkloster, Ballum, Bedsted, Bredebro, Visby, Øster Højst og Toftlund samt dagplejerne i områderne.
Ansættelsessamtaler
- Pædagog: den 9. november 2026
- Pædagogisk assistent: vi holder løbende samtaler
Vil du vide mere?
Så er du er meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Monica Hansen på telefon 20 12 44 95.
Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen i vores dejlige børnehus, hvor nærvær, leg og fællesskab er omdrejningspunktet for børnenes hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.
Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.
- Lønramme for pædagoger: 33.258 kr. - 38.448 kr.
- Lønramme for pædagogisk assistenter: 28.703 kr. - 32.074 kr.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Tønder Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].