jobsamler.dk
← Alle job

Kongevellen

To pædagoger til vuggestueteamet i Kongevellen

Aarhus Kommune Undervisning & pædagogik Fuldtid Ansøg senest 18. okt. 2026
Ansøg hos Kongevellen →
Vil du være med til at forme det næste kapitel?
I Kongevellen søger vi to pædagoger, der har lyst til at blive en del af et eventyrhus, som de seneste år har været gennem en spændende udviklingsproces.


Hvem er vi?
Kongevellen er en integreret daginstitution med fire vuggestuegrupper og to funktionsopdelte børnehavegrupper. Vi er en relativt nybygget institution med store lyse lokaler, motorikrum, kreativt værksted, en stor tagterrasse og legeplads – alt sammen noget som giver mulighed for varierede læringsmiljøer og god udvikling.

Du bliver en del af en mangfoldig og engageret personalegruppe bestående af både nytilkomne og erfarne pædagoger, medhjælpere, studerende, køkkenpersonale og ledelse, som alle arbejder tæt sammen om kerneopgaven via et fælles fokus på stærke børnefællesskaber, leg, deltagelse, læring og trivsel.



Et hus i udvikling
Vi har foretaget organisatoriske ændringer og er gået fra at arbejde stuevis til at arbejde funktionsopdelt i børnehaven og i teams i vuggestuen, eftersom at vi i 2025 modtog et skærpet tilsyn, der lyste på barnets perspektiv ved den gamle organiseringsmodel. Den nye model løste udfordringen og det er vi rigtig stolte af. Forandringerne har givet børnene bedre forudsætninger for at lege på tværs og skabe relationer til flere børn og voksne, samt bevæge sig nysgerrigt på større arealer og i flere legemiljøer. Forandringen har endvidere styrket det kollegiale og faglige samarbejde i hele huset. Vi har en stærk planlægnings- og evalueringskultur, hvor vi til møder på tværs af teams planlægger fælles aktiviteter, udflugter og projekter med læreplanstemaerne i fokus. Vi er endvidere altid optagede af at tilpasse vores læringsmiljøer, voksenpositionering, struktur og samarbejde efter børnegruppens behov – det er vores fælles pædagogiske retning. Derudover har vi et stærkt fokus på et tæt og forpligtende forældresamarbejde.


Om personalet i Kongevellen

Medarbejderne har i samarbejde med TR og AMR sat ord på de værdier, som kendetegner samarbejdet på vores arbejdsplads:

Omsorg - Vi ser hinanden, spørger ind og hjælper, når hverdagen er udfordrende.
Fællesskab - Vi lykkes bedst sammen og løfter i flok. Derfor samarbejder vi på tværs af huset og ser styrken i forskellige perspektiver, erfaringer og kompetencer.
Åbenhed - Vi kan være nysgerrige, undre os og tale trygt og ærligt sammen.
Faglighed - Vi bringer vores forskellige kompetencer i spil til gavn for hinanden.
Positivitet - Humor, smil og hjertevarme er en vigtig del af vores hverdag.
Hjælpsomhed - Vi hjælper hinanden og finder løsninger, når hverdagen ændrer sig.

Hvem er du?
· Du er uddannet pædagog.
· Du ønsker at gøre en forskel for børn gennem stærke relationer og fællesskaber.
· Du tager ansvar, er handlekraftig og bidrager aktivt til samarbejdet om kerneopgaven.
· Du ser værdien i både struktur, leg, spontanitet og faglige refleksioner.

· Du er nysgerrig og reflekterende om din egen og kollegaers praksis.
· Du ser også husets udvikling som en fælles og spændende opgave.


Vi tilbyder
· Et hus med højt til loftet og gode fysiske rammer.
· Et engageret vuggestueteam med fokus på samarbejde.
· Mulighed for at få indflydelse på den fortsatte udvikling af praksis.
· En arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsmiljø prioriteres side om side.
· Ledelse tæt på praksis og hverdagen.
· Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på udviklingsprocesser.


Praktisk
· Stillingen er på 37 timer ugentligt, men med mulighed for aftale om nedsat tid.
· Vi ønsker en snarest tiltrædelse, men venter også på de rette.
· Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
· Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.


Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV. Vi holder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge os, er du velkommen til at kontakte:
· Pædagogisk leder Liselotte Krogh på tlf. 24 96 35 62
· Afdelingsleder Kamilla Sørensen på tlf. 21 46 26 90

Vi glæder os til at høre fra dig, og byde en ny kollega velkommen i vores skønne hus.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen


Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.


Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Kongevellen. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].