jobsamler.dk
← Alle job

PPR

To psykologer søges til PPR, Sønderborg Kommune.

Sønderborg Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 18. nov. 2026
Ansøg hos PPR →
Da en af vores kollegaer går på pension, søger vi en ny kollega til en fast stilling på 30 timer, fra 1.1.27.
Vi søger yderligere en vikar pr. 1.1.27, stillingen er på 37 timer (overgår fra april 2027 til en barselsvikar stilling og løber frem til marts/maj 2028).

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en tværfaglig afdeling i Børn, Unge og Familieenheden i Sønderborg Kommune beliggende på Jyllandsgade 38, 6400 Sønderborg.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Sønderborg Kommune tager afsæt i en helhedsorienteret tilgang og har i arbejdet med børn/unge og deres familier fokus på en mentaliserende og ressourceorienteret praksis. Vi arbejder konsultativt og har særlig fokus på tidlig forebyggelse og deltagelse i børnefælleskaber. Du vil blandt andet skulle arbejde tæt sammen med logopæder, ergo- og fysioterapeuter, familierådgivere, ressourcepædagoger, inklusionsmedarbejdere m.fl.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • Konsultative forløb i dagtilbud og skole
  • Pædagogisk psykologisk rådgivning og vejledning i forhold til inklusion i dagtilbud og skole
  • Psykologfaglige undersøgelser samt pædagogisk psykologiske vurderinger af børn i almen- og specialpædagogiske tilbud
  • Afklarende samtaler med børn i forhold til trivsel, udredningsforløb samt psykoedukation
  • Supervision og sparring til personale i almen- og specialpædagogiske tilbud
  • Understøtte gode børnefællesskaber i både dagtilbud og på skoleområdet
Vi forventer:
  • Du er uddannet cand.psych. eller har en pædagogisk kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi med en professionsbachelor som lærer eller pædagog
  • Du er fleksibel i forhold til opgaveløsning
  • Du er facilitator for et inkluderende og anerkendende menneskesyn
  • Du har en systemisk og ressourceorienteret tilgang til arbejdet med børn, familier og pædagogisk personale
  • Du har gå-på-mod, er åben og imødekommende
  • Du er indstillet på at indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer i en dynamisk og foranderlig hverdag
  • Du har kørekort
Vi tilbyder:
  • Godt kollegialt fællesskab på tværs af hele PPR
  • Et job, som du kan være med til at præge og udvikle
  • Et job, hvor vi vægter åbenhed, ærlighed og tværfagligt samarbejde
  • Indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
  • Introduktionsforløb med mentorordning
  • Supervision
Løn i henhold til aftale mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Leder af PPR Lone Nørgaard Andresen på mobil 27905327 eller mail: [email protected]. Ansøgningsfrist d. 18.11.26. Samtaler forventes afholdt d. 23. november fra kl. 8.

Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer og børne- og straffeattest.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos PPR. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].