
COOR SERVICE MANAGEMENT A/S
Trives du med at stå i spidsen for dit eget køkken? Vi søger en køkkenchef til en enkeltmandskantine i Hillerød
Bliv en del af vores team
Hos Coor, til vores kunde som er Hillerød Politi, søger vi en køkkenchef til en mindre enkeltmandskantine. Her får du stor indflydelse på både menu, indkøb og den daglige drift. Du bliver en del af FOOD by Coor, men får frihed til selv at planlægge og udvikle køkkenet med fokus på kvalitet, gæsteoplevelser og bæredygtighed.
Kantinen har i dag mellem 20 og 40 daglige gæster, og vi ser et spændende potentiale for at udvikle den yderligere. Derfor søger vi en køkkenchef, som trives med ansvar og motiveres af at skabe en attraktiv kantine, som endnu flere vil vælger til.
Hos FOOD by Coor hylder vi det grønne køkken. Hos os er faglig stolthed nøgleordet – alt tilberedes fra bunden, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi samarbejder med leverandører, der deler vores værdier om bæredygtighed og kvalitet.
Arbejdssted og arbejdstider:
Sted: Hillerød Politi, Østergade 1
Antal timer: 37 timer om ugen
Arbejdstid: 6.30 - 14.30 fredag til kl. 14.00
Dine primære opgaver:
Overordnet ansvar for køkkenet
Indkøb og menuplanlægning
Budgetansvar for driften af kantinen og fakturering
Tilberedning af kolde og varme retter
Bage brød til morgenmad og frokost
Renhold af køkken
Mødeforplejning/arrangementer
Din profil:
Erfaring som souschef eller køkkenchef, evt. kok med længere erfaring
Du kan arbejde med PC og tablets på brugerniveau
Kan se dig selv i et løn niveau omkring kr. 32.000 om mdr.
BEMÆRK: For at blive ansat skal du kunne PET-godkendes. Det betyder, at Politiets Efterretningstjeneste foretager en sikkerhedsundersøgelse, der bl.a. vurderer, om du kan arbejde i miljøer, hvor sikkerhed er afgørende. Dette kræver blandt andet, at du har boet i Danmark i mindst 7 år. Coor får ikke adgang til oplysningerne, men den er nødvendigt for at sikre vores kunders sikkerhed. Alle over 18 år som har adresse på husstanden, vil også blive tjekket.
Personlige egenskaber:
Serviceminded og positiv
Proaktiv og løsningsorienteret
Gode samarbejdsevner og mødestabil
Kom og arbejd hos os
Vi modtager ikke ansøgninger på mail og opfordrer dig til at undlade foto på dit ansøgning/CV, da vi foretrækker en upartisk rekrutteringsproces.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos COOR SERVICE MANAGEMENT A/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].