Københavns Kommune
Uddannede pædagoger eller pædagogisk personale både til vuggestue og børnehave i Enghave Remise
København
Undervisning & pædagogik
Fuldtid
Ansøg senest 15. nov. 2026
Vil du være med til at skabe en tryg, nærværende og spændende hverdag for børnene i vores nyrenoverede Enghave Remise?
Har du lyst til at være en del af et hus, hvor nærvær, stærke relationer, faglighed og børns mulighed for at være en del af meningsfulde fællesskaber er i centrum?
Og kunne du tænke dig at være med, netop som vi tager hul på et nyt og spændende kapitel?
Så skal du måske være vores nye kollega i Enghave Remise.
Vi står foran noget, vi har glædet os rigtig meget til. Vi flytter tilbage til Enghavevej 88 i København SV, hvor vores færdigrenoverede institution venter på os. Her får vi nye og indbydende fysiske rammer, og samtidig tager vi alt det gode, vi allerede har opbygget sammen, med os. Vi søger derfor dygtige og engagerede pædagoger/pædagogiske medarbejdere, som har lyst til at bringe deres faglighed i spil og være med til at udvikle hverdagen i Enghave Remise.
Et hus med plads både inde og ude
Enghave Remise er en integreret daginstitution med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er så heldige at have et helt særligt udgangspunkt i Enghave Remise. Vi har vores eget store udeareal omkring institutionen – en sjælden luksus midt i København, som giver os masser af muligheder for leg, bevægelse, motorik og udeliv. Og der er mere på vej: På vores udeareal skal der etableres en helt ny legeplads, som skal skabe endnu flere spændende muligheder for børnenes leg, udforskning og fællesskaber. Indenfor flytter vi ind i et færdigrenoveret hus med nye og indbydende rammer, hvor vi får mulighed for at tænke læringsmiljøer, indretning og pædagogik tæt sammen. Og mulighederne stopper ikke ved vores egen låge. Vi ligger lige op ad fodboldbanerne ved Bavnehøj, som vi bruger til aktiviteter med børnene, og vi er nabo til Bavnehøjhallen/AJAX København. Her har vi mulighed for at bruge hallen på bookede formiddage og eftermiddage og skabe bevægelsesglade aktiviteter og andre motoriske oplevelser sammen med børnene. For os handler bevægelse ikke kun om at få pulsen op. Det handler også om glæde, fællesskab, deltagelsesmuligheder, kropslige erfaringer og om at give børnene mod på at udforske verden.
Nærvær kræver god organisering
I Enghave Remise arbejder vi målrettet med struktur, organisering og mindre børnegrupper. Vi tror på, at gode rammer omkring de voksne skaber bedre muligheder for børnene. Når vi organiserer os i mindre grupper, bliver der mere plads til nærvær, fordybelse og til at få øje på det enkelte barn.
Vi ønsker en hverdag, hvor børnene møder voksne, der er til stede både fysisk og mentalt. Voksne, der er nysgerrige på børnenes perspektiver, følger deres initiativer og samtidig tør tage ansvar for at skabe tydelige og trygge rammer.
Vi arbejder anerkendende og relationsbaseret og har fokus på børnenes trivsel, udvikling, læring og deltagelse i fællesskaber.
Vi leder ikke efter én bestemt type pædagog
Du må gerne være den, der elsker at være ude og får en spontan idé til en aktivitet på fodboldbanen. Du må også gerne være den, der kan fordybe sig med fire børn omkring et bord og skabe ro, nærvær og nysgerrighed omkring en aktivitet. Måske brænder du særligt for sprog, kreativitet, natur, musik, motorik, bevægelse eller noget helt andet. Det vigtigste for os er, at du er optaget af børnene og deres perspektiver og har lyst til at bringe din faglighed aktivt i spil.
Vi håber, at du
Vi har ambitioner på børnenes vegne, men vi ved også, at høj pædagogisk kvalitet hænger sammen med et godt arbejdsmiljø. Derfor ønsker vi et hus, hvor vi hjælper hinanden, hvor der er plads til faglige drøftelser og forskellige perspektiver, og hvor man som medarbejder oplever, at ens faglighed bliver taget alvorligt.
Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, tydelig organisering og en synlig og nærværende ledelse. Vi ønsker en kultur, hvor vi tør være nysgerrige sammen, spørge hinanden om hjælp og tale åbent om både det, der lykkes, og det, vi sammen skal blive endnu bedre til.
Du kommer på et spændende tidspunkt
Et nyrenoveret hus er ikke bare nye rum og nye fysiske rammer. Det giver os også anledning til sammen at være nysgerrige på: Hvordan vil vi gerne have, at hverdagen skal være i Enghave Remise? Hvordan bruger vi vores nye rum bedst? Hvordan skaber vi gode og inspirerende læringsmiljøer? Hvordan bruger vi vores store udeareal og kommende nye legeplads? Og hvordan organiserer vi dagen, så børnene oplever nærværende voksne og får mulighed for at være en del af både små og større fællesskaber? Det arbejde bliver du en vigtig del af.
Vi har allerede en tydelig pædagogisk retning, men vi ønsker medarbejdere, der har lyst til at tænke med, tage ansvar, være nysgerrige og være med til fortsat at udvikle Enghave Remise.
Har du lyst til at være med?
Så håber vi, at du vil søge. Kom med din faglighed, dine idéer og det, du særligt brænder for. Til gengæld får du mulighed for at blive en del af et hus med skønne børn, engagerede kolleger, masser af plads og nogle helt særlige muligheder for at skabe en spændende pædagogisk hverdag både inde og ude. Vi glæder os til at byde vores nye kollegaer velkommen til Enghave Remise – og til sammen at skabe hverdagen og fællesskabet i vores nyrenoverede hus på Enghavevej.
Ansættelsesvilkår
Vi vil gerne have vores nye kolleger med ombord hurtigst muligt, men for os er det vigtigste at finde de rette pædagoger til vores børn, vores hus og vores fællesskab, derfor venter vi også gerne på den rette kandidat. Vi ønsker som udgangspunkt stillingerne besat den 1. december 2026 eller den 1. januar 2027 – og meget gerne tidligere, hvis det passer for dig og os. Det endelige starttidspunkt aftaler vi sammen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Har du spørgsmål eller lyst til at komme forbi?
Har du spørgsmål til stillingerne, vores pædagogiske arbejde eller hverdagen i Enghave Remise, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en snak, og har du lyst til at opleve huset og de nye rammer, er du også velkommen til at aftale en rundvisning. Kontakt pædagogisk leder Betina Öztürk på 51 85 04 76 eller pædagog med ledelse Jonas Nørremark på 20 51 83 68.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 15. november 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

- er nærværende og relationsstærk
- kan skabe tryghed og tydelige rammer for børnene
- kan arbejde struktureret og ser værdien i organisering og mindre børnegrupper
- tager ansvar og bidrager aktivt til det fælles pædagogiske arbejde
- er nysgerrig på både din egen og kollegers praksis
- kan samarbejde tæt og respektfuldt med kolleger og forældre
- har lyst til at bidrage med idéer, engagement og godt humør til fællesskabet.
Vi har ambitioner på børnenes vegne, men vi ved også, at høj pædagogisk kvalitet hænger sammen med et godt arbejdsmiljø. Derfor ønsker vi et hus, hvor vi hjælper hinanden, hvor der er plads til faglige drøftelser og forskellige perspektiver, og hvor man som medarbejder oplever, at ens faglighed bliver taget alvorligt.
Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, tydelig organisering og en synlig og nærværende ledelse. Vi ønsker en kultur, hvor vi tør være nysgerrige sammen, spørge hinanden om hjælp og tale åbent om både det, der lykkes, og det, vi sammen skal blive endnu bedre til.
Du kommer på et spændende tidspunkt
Et nyrenoveret hus er ikke bare nye rum og nye fysiske rammer. Det giver os også anledning til sammen at være nysgerrige på: Hvordan vil vi gerne have, at hverdagen skal være i Enghave Remise? Hvordan bruger vi vores nye rum bedst? Hvordan skaber vi gode og inspirerende læringsmiljøer? Hvordan bruger vi vores store udeareal og kommende nye legeplads? Og hvordan organiserer vi dagen, så børnene oplever nærværende voksne og får mulighed for at være en del af både små og større fællesskaber? Det arbejde bliver du en vigtig del af.
Vi har allerede en tydelig pædagogisk retning, men vi ønsker medarbejdere, der har lyst til at tænke med, tage ansvar, være nysgerrige og være med til fortsat at udvikle Enghave Remise.
Har du lyst til at være med?
Så håber vi, at du vil søge. Kom med din faglighed, dine idéer og det, du særligt brænder for. Til gengæld får du mulighed for at blive en del af et hus med skønne børn, engagerede kolleger, masser af plads og nogle helt særlige muligheder for at skabe en spændende pædagogisk hverdag både inde og ude. Vi glæder os til at byde vores nye kollegaer velkommen til Enghave Remise – og til sammen at skabe hverdagen og fællesskabet i vores nyrenoverede hus på Enghavevej.
Ansættelsesvilkår
Vi vil gerne have vores nye kolleger med ombord hurtigst muligt, men for os er det vigtigste at finde de rette pædagoger til vores børn, vores hus og vores fællesskab, derfor venter vi også gerne på den rette kandidat. Vi ønsker som udgangspunkt stillingerne besat den 1. december 2026 eller den 1. januar 2027 – og meget gerne tidligere, hvis det passer for dig og os. Det endelige starttidspunkt aftaler vi sammen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Har du spørgsmål eller lyst til at komme forbi?
Har du spørgsmål til stillingerne, vores pædagogiske arbejde eller hverdagen i Enghave Remise, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en snak, og har du lyst til at opleve huset og de nye rammer, er du også velkommen til at aftale en rundvisning. Kontakt pædagogisk leder Betina Öztürk på 51 85 04 76 eller pædagog med ledelse Jonas Nørremark på 20 51 83 68.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 15. november 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Københavns Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].