jobsamler.dk
← Alle job

FOF København og Nordsjælland

Underviser i motionsgymnastik søges til hold på Frederiksberg

Frederiksberg Undervisning & pædagogik Deltid Ansøg senest 1. nov. 2026
Send din ansøgning til [email protected] →

FOF København og Nordsjælland søger en engageret og motiverende underviser til et eksisterende motionsgymnastikhold på Frederiksberg.

Har du erfaring med motionsgymnastik, bevægelse og træning for voksne, og har du lyst til at skabe en god og inspirerende undervisning med fokus på bevægelsesglæde, kropsbevidsthed, fællesskab og velvære? Så har vi et hold, der måske kunne være noget for dig.

Om holdet

  • Fag: Motionsgymnastik

  • Dag: Onsdag

  • Tid: Kl. 10.00–11.30

  • Sted: Falkoner Fitness, Sylows Allé 1, 2000 Frederiksberg

  • Periode: 21. oktober 2026 – 28. april 2027

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Holdet har hidtil været udbudt som Gotvedgymnastik og har haft en fast deltagergruppe. Der har været en vikar på holdet siden sæsonstart, og vi søger nu en fast underviser, der kan overtage undervisningen og sikre deltagerne en god og stabil fortsættelse af sæsonen.

 

Vi søger dig, der:

  • har erfaring med motionsgymnastik, bevægelse eller anden relevant træning

  • har lyst til at undervise voksne

  • kan tilrettelægge og gennemføre en varieret og inspirerende undervisning med fokus på hele kroppen

  • har blik for deltagernes forskellige behov og forudsætninger

  • kan skabe en tryg, positiv og inkluderende stemning på holdet

  • har lyst til at være en del af FOF København og Nordsjælland og vores underviserfællesskab.

Du behøver ikke have en bestemt uddannelsesbaggrund. Det vigtigste er, at du har en relevant faglighed, erfaring med at undervise voksne og brænder for at give deltagerne gode oplevelser med bevægelse og motion.

Vi tilbyder:

  • et eksisterende hold med en fast deltagergruppe

  • et fast ugentligt undervisningshold på 1,5 time

  • ansættelse som underviser hos FOF København og Nordsjælland

  • mulighed for at blive en del af vores store underviserfællesskab

  • mulighed for eventuelt at få andre undervisningsmuligheder hos FOF fremover.

Lyder det som noget for dig?

Så hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Send en kort ansøgning eller kontakt os, hvis du vil høre mere om holdet, undervisningen og mulighederne.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].