jobsamler.dk
← Alle job

HumanizeR A/S

VI SØGER DÆKMONTØRER TIL EFTERÅRETS DÆKSÆSON

Rødovre Håndværk & teknik Vikariat Ansøg senest 30. sep. 2026
Ansøg hos HumanizeR A/S →

Er du praktisk anlagt, har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du, når der er fart over feltet? Så har vi måske jobbet til dig.

Vi søger lige nu 4 dækmontører til den kommende dæksæson i Rødovre. Du bliver en del af et professionelt værksted, hvor der i højsæsonen er travlt, og hvor godt samarbejde og kvalitet går hånd i hånd.

Dine arbejdsopgaver

Som dækmontør kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Af- og påmontering af hjul og dæk

  • Skift mellem sommer- og vinterhjul

  • Kontrol af dæktryk og dækkenes generelle stand

  • Flytning og håndtering af hjul og dæk

  • Klargøring og oprydning på arbejdsområdet

  • Eventuelt vask og registrering af kundernes hjul

Vi forestiller os, at du

  • Er mødestabil, arbejdsom og klar på fysisk arbejde

  • Arbejder effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten

  • Er i god fysisk form og kan håndtere løft

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team

  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider i den travle sæson

  • Taler og forstår dansk eller engelsk

Har du erfaring som dækmontør, mekaniker eller fra lignende arbejde, er det en fordel, men det er ikke et krav. Du får en grundig introduktion til arbejdsopgaverne.

Vi tilbyder

  • Sæsonarbejde i en travl og attraktiv periode

  • Gode arbejdsforhold

  • Grundig introduktion til arbejdsopgaverne

  • Et godt kollegialt miljø

  • Konkurrencedygtig løn efter 3F-overenskomst

  • Fuld tid som udgangspunkt med mulighed for mange ekstra arbejdstimer i højsæsonen

Arbejdsperiode

Stillingen er en midlertidig sæsonstilling i forbindelse med efterårets dækskifte. Den præcise ansættelsesperiode og arbejdstid aftales nærmere.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning eller en kort beskrivelse af dig selv og din erfaring hurtigst muligt.

Mail: [email protected]
Tlf.: 53 53 11 99

Søg direkte online:
https://humanizer.temponizer.dk/index.php?page=ansoeg

Mærk ansøgningen: Dækmontør

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos HumanizeR A/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].