jobsamler.dk
← Alle job

Bytømreren Service Vejle

Vil du være en del af vores tømrer-team i Vejle?

Vejle Håndværk & teknik Fuldtid Ansøg senest 7. nov. 2026
Ansøg hos Bytømreren Service Vejle →

Er du en erfaren og selvstændig tømrer, der trives med alsidige opgaver, kundekontakt og ansvar for egen hverdag? Så har vi jobbet til dig.

Hos Bytømreren i Vejle søger vi en dygtig tømrer til vores forsikringsafdeling. Her får du mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil i en hverdag, hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde er i fokus, og hvor du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team.

Som tømrer i forsikringsafdelingen arbejder du med udbedring og genopbygning af forsikringsskader i tæt dialog med både forsikringsselskaber og beboere. Du arbejder selvstændigt, har direkte kundekontakt og varetager selv planlægning samt kommunikationen med kunder og samarbejdspartnere.

Bytømrerens afdeling i Vejle er en central del af vores virksomhed og består af cirka 70 dygtige medarbejdere på tværs af faggrupper, herunder tømrere, murere, malere samt kloak-, anlægs- og betonarbejdere. Sammen leverer vi kvalitetsløsninger inden for entreprise, service og forsikring. Vi er stærkt engagerede i vores lokale område og tilbyder en velfungerende arbejdsplads med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.


Dine kendetegn er at du:

  • ha erfaring med en bred vifte af tømreropgaver, herunder forsikringsopgaver

  • trives i en travl hverdag med varierende og alsidige opgaver

  • arbejder selvstændigt og struktureret og har styr på planlægning og overblik i hverdagen

  • er imødekommende og serviceminded i kontakten med kunder og samarbejdspartnere

  • har et højt tømrerfagligt niveau med øje for de gode løsninger.


Vi tilbyder dig:

  • En fleksibel hverdag med frihed under ansvar

  • Fast firmabil og firmatelefon

  • Direkte kørsel til kunder fra dit hjem

  • Ordnede forhold med fast løn, pension og sundhedsordning

  • Et stærkt kollegialt fællesskab samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling i tæt samarbejde med dygtige kolleger


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Martin Pedersen
Afdelingschef – Vejle
[email protected] 
Tlf.  53721247 

Om Bytømreren

Bytømreren er en entreprenør- og håndværksvirksomhed med over 280 medarbejdere. Virksomheden er organiseret i tre forretningsområder – entreprise, service og forsikring – og har afdelinger i Aarhus, Odder, Horsens og Vejle.

Hos Bytømreren vægter vi ordentlighed højt – både i vores samarbejde, i mødet med mennesker og i det håndværk, vi leverer. Med vores motto ”Ordentlighed der mærkes” arbejder vi hver dag for, at kunder, beboere, samarbejdspartnere og kollegaer kan mærke den ansvarlighed og kvalitet, vi møder arbejdet med.

Vi tror på, at godt håndværk starter med ansvar, samarbejde og lysten til at levere et ordentligt stykke arbejde. Derfor lægger vi stor vægt på faglig stolthed, god service og et godt arbejdsmiljø med en flad organisationskultur, hvor trivsel, samarbejde og udvikling er i fokus.

Læs mere på vores hjemmeside Bytomreren.dk

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Bytømreren Service Vejle. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].