
VKAREN.DK ApS
VKAREN.DK søger montør til montage hos Exhausto
Har du hænderne skruet rigtigt på og mod på montageopgaver, der gavner indeklimaet?
Så er det måske dig, vi mangler til et Try&Hire i teamet hos EXHAUSTO A/S.
Jobbet:
Vi søger en engageret medarbejder til montage i produktionen. Arbejdsopgaverne som montør indebærer fuldmontage af ventilationsaggregater af forskellige størrelser og kompleksiteter.
· Samling af kabinetter
· Trække ledninger
· Dokumentation
Det er en fordel, hvis du har erfaring med montage, men det vigtigste er, at du har lysten til at lære nyt og er grundig og kvalitetsbevidst i dit arbejde.
Din profil:
Din uddannelse og baggrund er ikke afgørende for at kunne udfylde jobbet som montør. Vigtigst er det:
At du har hænderne godt skruet på og kan bruge forskellige former for værktøj
Spreder godt humør i dit team
God tegningsforståelse
Har en god fysik
Du får naturligvis en grundig introduktion til både virksomheden, arbejdsopgaverne og interne systemer, inden du kommer til at stå mere selvstændigt med opgaver.
Vi lægger vægt på, at du er god til at samarbejde, er engageret og bidrager med en respektfuld og positiv indstilling. Du er ikke bange for at tage ansvar og kan arbejde selvstændigt, struktureret og er løsningsorienteret. Du fungerer godt i et team af fagligt kompetente kolleger, har gåpåmod og er klar til at lære nyt. Som person er du positiv, har godt humør, er opsøgende og nysgerrig.
Vi tilbyder:
Et Try&Hire, hvor du bliver en del af et sammentømret produktionsmiljø, hvor frihed under ansvar, omsorg for den enkelte medarbejder og en god omgangstone vægtes højt. Internt tilbydes der mulighed for at udvikle sig fagligt i deres uddannelsesprogram. EXHAUSTO A/S har en stærk medarbejderkultur, der bl.a. formes af sociale arrangementer og en aktiv personaleforening.
EXHAUSTO A/S tilbyder foruden pension og overenskomst efter Dansk Industri også på kantineordning og sundhedssikring. Mødetiden er daghold kl. 06.30-15.00 mandag til torsdag, og 06.30-11.30 fredag med gode muligheder for fleksibilitet.
Virksomheden:
EXHAUSTO A/S er en international leverandør og samarbejdspartner med speciale i ventilationsløsninger. Virksomheden udvikler og fremstiller produkter og systemer til komfortventilation og har en målsætning om at være blandt de absolut førende inden for området med fokus på høj produktkvalitet, som sætter nye standarder for branchen.
Hos EXHAUSTO A/S lægges der vægt på god og åben dialog på alle niveauer i organisationen, ligesom der arbejdes målrettet på at sikre et højt kompetenceniveau blandt medarbejderne i overensstemmelse med virksomhedens strategiske retning. Alle medarbejdere har mulighed for at påvirke egen jobsituation, da dette giver det bedste grundlag for innovation og kunne efterleve virksomhedens mission; at levere pålidelige, bæredygtige ventilationsløsninger gennem effektive partnerskaber for at sikre sundhed og komfort gennem optimalt indeklima.
Ansøgning:
Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst ansøgning og CV på [email protected] og angiv ”Exhausto” i emnefeltet. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jannie Rygaard på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage kl.9-16.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].